Tiki-kulturen historisk set

Ordet ’Tiki’ udspringer originalt fra datidens maori-mytologi. Der findes flere versioner af historien, men langt de fleste peger på at ’Tiki’ var den første mand på jorden. Denne historie kan angiveligt betegnes som maori-mytologiens svar på Adam og Eva.

Oftest, var det de polynesiske udskæringer som folk blev mest fascinerede af i forbindelse med tiki-kulturen. Det siges, at disse udskæringer enten skulle repræsentere forfædre eller var opsat for at markere hellige steder. Ordet ’Tiki’ bruges i dag som en indikator for hele kulturen, herunder den kreative stil bragt til udtryk af det polynesiske folk.

Den tiki-inspirerede indretningsstil og de polynesiske artefakter blev berømte tilbage i 1930’erne, efter sigende på grund af en mand ved navn Ernest Gantt. Gantt blev født i 1907 i Texas, men begyndte allerede i en tidlig alder at rejse gennem Caribien og det sydlige Stillehav, hvor han fandt en betydelig interesse og passion for tiki-kulturen.

Da han vendte hjem til USA, var hans hjerne fuld af tropiske forestillinger, og hans kufferter bugnede med souvenirs, og han havde nu en drøm om at vise amerikanerne den eksotiske, Caribiske livsstil som han havde oplevet. Han åbnede den første tiki-bar i Los Angeles, navngivet Don the Beachcomber – et navn, der senere hen også ville blive Ernests eget kælenavn.

I løbet af årene opbyggende Don en enorm lidenskab for Caribisk rom, på trods af at det på tidspunktet var noget af den billigste spiritus, der ligeledes havde en anelse dårligt ry. Don så dog et potentiale i rom, og ved at blande det med aromatiske sirupper og frisk frugtjuice endte han med at revolutionere hele cocktail-branchen på tidspunktet.

Et par år efter åbningen af Don the Beachcomber, besøgte en mand ved navn Victor Bergeron baren, og fik derfra inspirationen til at åbne hans egen tiki-bar, Trader Vic, beliggende i Oakland, Californien. Dette skabte en enorm rivalisering imellem de to barer, der begge indædt ønskede at skabe de bedste tiki-cocktails. Victor Bergeron skabte først den berygtede Mai Tai, hvorefter Don skød tilbage med den dødbringende Zombie. Det siges at de begge var særdeles hemmelighedsfulde omkring deres opskrifter, og at Don endda benyttede sig af et selvopfundet kodesystem for at beskytte sine drinks imod eventuelle spioner.

På trods af at Don blev udsendt for at tjene sit land under 2. verdenskrig, så blomstrede Don the Beachcomber i mellemtiden under hans kones ledelse. Da han vendte tilbage efter krigen, var baren vokset til en kæde på 16 steder, og det var i denne periode at tiki-kulturen fastslog sig som vi kender den i dag; både som kunstform, stil og den generelle, afslappede vibe som kulturen forbindes med.

Efter krigen trivedes den amerikanske økonomi, hvilket betød at langt flere kunne rejse udenlands. Det sydlige Stillehav var på tidspunktet en særdeles populær rejsedestination, hvilket bidrog til amerikanernes fascination af de tropiske kulturer. Når feriegæsterne dernæst vendte hjem igen, var det tiki-barer som Don the Beachcomber og Trader Vic der hjalp med at tilfredsstille amerikanernes trang til at drømme sig tilbage til troperne.

Tiki-barer blev hurtigt kendt som steder hvor amerikanerne kunne ’flygte’ lidt væk fra deres stressede arbejdsuge, og få et slags tropisk fix.